Huset

Vi bor i en stor hyggelig murstensvilla fra 1943, med en tilbygning i stueplan fra 2006. Huset ligger på en dejlig stor grund på 1.600 kvm.Børnehaven set fra vejen

Villaen er i 3 plan; stue, 1.sal (i daglig tale kaldet Toppen) og kælder.
I kælderen er børnenes garderobe, og et køleskab hvor børnene lægger deres medbragte mad.

I stueetagen er der et dejligt køkken/alrum, som fungerer som husets hjerte. Det er her vi spiser morgenmad hver morgen og de dage hvor vi ikke spiser eftermiddagsfrugt i haven, spiser vi også det sammen i køkkenet. Der er et stort legerum fyldt med udklædningsdragter og alt hvad der skal til for at lege med dukker og køkkenting. De 2 store hjemmegrupperum, nemlig Hyggestuen og Dagligstuen, ligger også i stueetagen. Børnene er tilknyttet en af disse stuer men de er kun delt op når de spiser frokost. Resten af dagen har alle børn fri adgang til alle rum i huset.
Det eneste rum hvor døren til tider bliver lukket, er tilbygningen ud mod haven, dette bliver brugt til de mindste når de skal sove til middag og derfor skal der være ro her i de timer hvor der bliver sovet til middag. Børnenes toiletter er også at finde i stueetagen.Børnenes kreationer

På Toppen (1.salen) har vi et stort rum til værkstedsaktiviteter, sanglege, Nintendo WiiU, højtlæsningsforløb og meget andet, samt et repos et lille legekøkken og et mini-bibliotek med tilhørende sofa hvor børnene kan tage sig en slapper. Det er primært de ældste børn som kommer herop i hverdagen når der ikke er aktiviteter i rummet, men alle børnene får jævnligt mulighed for at udfolde deres kreative evner.

Vi tilbringer rigtig meget tid i vores store have. Her har vi både gamle frugttræer og bærbuske, høje træer der giver skygge om sommeren, et bålhus, klatrestativ og gyngestativ, boldbane, sandkasse, og nogle rigtig gode stier, der bliver flittigt brugt til at cykle, løbe og trække hinanden på.

Åbningstider
Mandag: kl. 6.30 - kl. 17.00
Tirsdag: kl. 6.30 - kl. 17.00
Onsdag: kl. 6.30 - kl. 17.00
Torsdag: kl. 6.30 - kl. 17.00
Fredag: kl. 6.30 - kl. 16.30
Seneste nyt

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.