Historie

Børnehuset Rosenlund er i dag en privat daginstitution, stiftet 1. januar 2014.

Børnehuset har eksisteret siden 1966, hvor det blev startet som selvejende institution på initiativ af Skovlunde Menighedsråd. Børnehuset fungerede som børnehave og fritidshjem frem til 2010 hvor fritidshjemsdelen blev nedlagt.

Efter i en lang årrække at have været tilknyttet Ballerup Kommunes dagtilbudsstruktur som selvejende daginstitution, modtog vi den 21. december 2012 opsigelsen af vores driftsoverenskomst med Ballerup Kommune. Ballerup Kommune havde valgt – ligesom mange andre kommuner landet over – at “kommunalisere” dagtilbudsstrukturen. Det betød, at den selvejende struktur som en del institutioner havde arbejdet under siden 1960’erne mange steder måtte lade livet.

Forældregruppen, bestyrelsen og medarbejderne måtte derfor tage stilling til om vi ville lade Børnehuset lukke, eller om vi ville gå i gang med det omfattende arbejde der ligger i en privatisering.
Alle var enige om at Børnehuset Rosenlund var, og er, værd at kæmpe for og dermed lagde bestyrelsen og ledelsen sig i selen for at få en privatisering gennemført.

Efter mange måneders hårdt arbejde godkendte kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune Børnehuset Rosenlund som leverandør af privat dagtilbud på baggrund af dagtilbudslovens §19, stk. 5, og den 1/1 2014 havde vi glæden af at slå dørene op som privat børnehave i Skovlunde Syd.

Læs mere om hvordan vi driver Børnehuset og hvad det vil sige at være privat institution under Sådan driver vi Børnehuset.

Her er lidt billeder fra vores åbningsceremoni januar 2014:

Rød løberKager med logoBørnene optræder

Åbningstider
Mandag: kl. 6.30 - 17.00
Tirsdag: kl. 6.30 - 17.00
Onsdag: kl. 6.30 - 17.00
Torsdag: kl. 6.30 - 17.00
Fredag: kl. 6.30 - 16.30