Anbefalinger

Vi lægger stor, stor vægt på at have et fantastisk forhold til vores tilknyttede familier – og de har heldigvis også meget godt at sige om vores måde at drive Børnehus på.

På websitet bedoemmelse.dk kan du læse mere om hvad vores glade forældre har at sige om vores skønne Børnehus.

Her er et lille udpluk af anbefalinger fra familier som har eller har haft tilknytning til os:

“Et fantastisk sted hvor børn rummes og ses med stor hensyntagen til deres gemyt. Personalet er dedikeret og har altid overskud til at hilse og evt en lille snak. Børnehuset er et sted man skal vælge hvis man ønsker, at ens barn skal gå et “personligt” sted med en hjemlig atmosfære – langt fra institutions-præget!”

“Børnehuset Rosenlund på Tangevej er en rigtig dejlig børnehave, hvor der lægges vægt på, at børnene kommer ud og leger, og når der er mulighed for det tager børnehaven også på tur.
Medarbejderne er engageret og meget positive. Og når vejret er til indedørs lege bliver der læst bøger, lavet halskæder, tegnet tegninger, spillet spil, leget i dukkekrogen m.m.
En dejlig børnehave, hvor der bliver passet godt på dit barn.”

“Et fantastisk børnehus, hvor man som familie får et dejligt tilhørsforhold og altid føler sig hjemme. Man bliver altid budt velkommen med et smil.
De voksne planlægger aktiviteter, der tilgodeser alle aldersgrupper, men er også gode til at være spontane.
Mine tre børn har elsket at være der og det er med vemod vi nu har sagt farvel efter 6 år.”

“Børnehuset Rosenlund er en rigtig dejlig børnehave med en hyggelig og familiær stemning.
Personalet gør meget ud af at snakke med både børn og forældre og der bliver gjort rigtig meget for at børnene skal føle sig godt tilpas fra de kommer til de skal hjem.
Jeg kan klart anbefale børnehaven til alle!”

“En super dejlig børnhave, med “hjemmelig hygge” og et personale der er engageret og som varetager hvert enkelt barns behov.
Der er plads til leg, lærdom og al slags kreativitet både inde som ude.
En varm og åben børnehave for alle børn.”

“Børnehuset Rosenlund er et fantastisk sted, hvor vi med tryghed har afleveret vores første barn, og nu gør det med nummer 2.
Det første man opdager om morgenen ved aflevereringen, er den stemning der er i huset. Ofte dufter der af nybagt brød, eller man er i fuld sving med dejen.
Det er altid en glad dreng vi kan hente om eftermiddagen, som altid har oplevet et eller andet fedt, og det er ikke fordi han har super travlt med at komme hjem.
Ingen tvivl om at pædagogerne er glade for at komme på arbejde, og det er takket være dem og deres indsats at Børnehuset er noget helt specielt.”

 

Åbningstider
Mandag: kl. 6.30 - 17.00
Tirsdag: kl. 6.30 - 17.00
Onsdag: kl. 6.30 - 17.00
Torsdag: kl. 6.30 - 17.00
Fredag: kl. 6.30 - 16.30